Run for Fun

RunForFun er for dig, der allerede kan løbe 5 km på ca. 33. min.  Vores pace er omkring 6.20-6.30, men vi tilpasser altid tempoet til de fremmødte og træner efter princippet ”hente i stedet for at vente”. Dvs. vi løber altid ud og hjem i samlet flok. Stemningen er altid god og der bliver også prioriteret ture med luft og tid til at få talt sammen.

Tirsdagstræningen består typisk af løb på ca. 6-8 km. Hver 3. uge kalder vi træningen ”løb med leg” som kan være intervaltræning, bakketræning, fartlege og en lidt kortere løbetur med højere tempo.

Om lørdagen, løber vi lidt længere løbetur på 10 – 15 km, hvor vi nyder de grønne områder og der vil lejlighedsvis være løbestil træning, for dem har lyst.  

Vi er i øjeblikket 5 trænere på holdet, der planlægger træningen i fællesskab. Vi forsøger at lave et varieret program der passer til årstidernes skiften og med blik for klubbens fokusløb. I Valbyløberne er ADAC Halvmarathon (Hannover) i april og CPH Half i september fælles fokusløb for alle hold, men de enkelte løbegrupper aftaler også at deltage i andre løb hvor der er interesse.

Mette
Thomas
Christian
Pia (Vikar)